Byggeriet af vores nye solfangeranlæg er godt i gang

3. december 2018

 

Byggeriet af vores nye solfangeranlæg er godt i gang. Der er allerede opsat omkring 75% af de i alt små 2000 solfangerpaneler. Ligeledes er fundamentet til akkumuleringstanken støbt og toppen af tanken og de første rækker af svøb svejst på. Det kan måske være interessant at se på https://www.hadstenvarmevaerk.dk/solvarme/live-cam/ hvordan opbygningen foregår.

 

I de kommende par uger bliver teknikbygningen lukket. Det påbegyndes når ”hjertet” i anlægget – en varmeveksler på 11.500 kg. er indsat på fundamentet. Varmevekslerens funktion er at overføre varme fra solfangeranlægget til fjernvarmevandet.

 

Der etableres en transmissionsledning imellem værket på Toftegårdsvej 30A og solvarmeanlægget. Det arbejde er påbegyndt og ca. 25 % færdig.

 

Se også vores billedserie på https://www.hadstenvarmevaerk.dk/solvarme/billeder/