Solvarme

1. december 2017

Solvarme

Hadsten Varmeværk a.m.b.a arbejder i øjeblikket på etablering af et solvarmeanlæg for enden af Toftegårdsvej.

Bestyrelsen har i den anledning lavet en betinget købsaftale på en 64.000 kvm stor grund, hvor der påtænkes placering af et 25.000 kvm stort solvarmeanlæg, der skal kunne dække ca. 20% af den nuværende varmeproduktion.

På baggrund af økonomiske beregninger, har bestyrelsen vurderet, at der er tale om en god investering både set i relation til klima og økonomi.

I øjeblikket er sagen sendt til Favrskov Kommune, da etableringen kræver en godkendelse fra Favrskov Kommune. De endelige kommunale godkendelser og den samlede projektbeskrivelse forventes at være klar i januar 2018. Herefter vil Hadsten Varmeværk a.m.b.a. indkalde til et informationsmøde ultimo januar 2018.

Bestyrelsen vil med denne perssemeddelelse orientere forbrugerne i videst mulig udstrækning, men skulle der være supplerende spørgsmål, er I naturligvis altid velkomne til at kontakt driftschef Palle Laugesen eller bestyrelsesformand Niels Jørgen Bärtel.

 

På vegne af bestyrelsen.

Niels Jørgen Bärtel, bestyrelsesformand.

.. Du kan læse mere omkring projektet her på hjemmesiden via menupunktet solvarme ..