Projektleder
Vil du være en del af den grønne omstilling?
Hadsten Varmeværk er et grønt fjernvarmeselskab i vækst, som bl.a. ønsker at reducere brugen af det fossile brændsel gas. I den forbindelse skal værket have etableret ny produktionskapacitet over de næste 3-4 år, herunder en varmepumpe, en halmkedel, en elkedel og en akkumuleringstank.
Hvis du er en dygtig projektleder med teknisk baggrund, og klar til at tage føringen på disse projekter, er det lige dig, vi søger.
Projektleder, der kan navigere projektet sikkert i mål
Som vores projektleder får du ansvaret for at drive et komplekst og alsidigt projekt fra idé til virkelighed. Du bliver brobyggeren, der leder projektet ind i en ny æra inden for bæredygtig varme, med et tydeligt mål: en fuldførelse inden 2028.
Dine opgaver inkluderer:
- Tæt samarbejde med værkets bygherrerådgiver og kollegaer i Hadsten Varmeværk
- Navigering gennem de regulatoriske godkendelser
- Etablering af professionelle forbindelser med myndigheder, leverandører og andre samarbejdspartnere
- Sikring af en professionel byggeproces og overholdelse af tidsplaner
Er du den projektleder, vi står og mangler?
Vi forestiller os, at du er en beslutningsstærk og ambitiøs ingeniør/maskinmester eller lignende med dokumenteret erfaring i projektstyring. Din professionalisme er bygget på praktisk erfaring, og du fremstår som en målrettet projektleder med et højt drive, der er dygtig til at bygge relationer i flad organisation med en uformel og humoristisk omgangstone.
Derudover ser vi gerne, at du:
- har en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang til dine projekter
- har erfaring med budget og økonomistyring
- kan kommunikere med både interne og eksterne aktører gennem ligeværdig kommunikation
- har erfaring med planlægning og modning af projekter på strategisk-, taktisk- og operationelt niveau
Hvad kan du se frem til?
Hadsten Varmeværk forsyner i dag sine forbrugere ved et 25.000m2 stort solfangeranlæg, 2 stk. 8 MW halmkedler samt i alt 21MW gaskedler og et 125 km langt fjernvarme ledningsnet. Dette anlæg vil du lære at kende gennem samarbejde med dine kollegaer, hvis bidrag er essentielt og værdsat. Vi trives i gensidig respekt og samarbejde, og vi arbejder sammen mod fælles mål om forsyningssikkerhed og grøn omstilling. Som vores nye projektleder indtager du en værdsat stilling, hvor du får ro til de nye projekter, så fremdriften sikres.
Du får:
- Direkte adgang og indflydelse i beslutningsprocesserne med rapportering til virksomhedens direktør.
- En plads i et erfarent arbejdsmiljø, hvor du altid kan søge råd og deltage i en konstruktiv dialog om projektets mange detaljer.
Vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø gennem bl.a. traditionsrige julefrokoster, sommer- og efterårsarrangementer.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med pensions- og forsikringsordning og en frokostordning med arbejdsplads på Toftegårdsvej 30A, 8370 Hadsten.
Hvad nu?
Send dit CV og din ansøgning allerede i dag via QuickApply på Jobindex.
Ansøgningsfristen er den 27. april, men vi afholder samtaler løbende og ansætter når den rettet kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen eller til Hadsten Varmeværk som virksomhed, er du velkommen til at kontakte direktør, Jan Roer Pedersen pr. mail: jrp@hadstenvarme.dk eller telefon 29 29 83 70.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Hadsten Varme
Hadsten Varmeværk a.m.b.a. har i dag 8 ansatte, der i dagligdagen arbejder tæt sammen om løsningen af opgaverne. Varmeværket leverer ca. 90.000 MWh/år til ca. 3.300 målere. Selskabet udvides løbende gennem tilgang af varmekunder og etablere pt. en 8 MW varmepumpe.